28. februar 2025
Everfuel A/S og Crossbridge Energy Fredericia A/S er glade for at kunne annoncere den første produktion og levering af brint til Crossbridge Energy-raffinaderiet, hvilket markerer en vigtig milepæl i HySynergy I-projektet. Leveringen af brint er det første skridt mod stabil drift og opskalering af produktion
HySynergy I 20MW-projektet, beliggende i Fredericia, Danmark, er det første af en række anlæg i Everfuel's strategi som er fokuseret på at udvikle storskala brintproduktionskapaciteter. Den vellykkede produktion og levering af brint til projektpartner- og aftager Crossbridge Energy er resultat af flere års hårdt arbejde og dedikation fra hele Everfuel, Crossbridge Energy og vores partnere.
"Denne milepæl er ikke kun en væsentlig præstation for os, men også et vigtigt skridt mod at producere mere grønne flydende brændstoffer til fly, skibe og den trafik der ikke kan elektrificeres. Det er et fyrtårn på kortet. Med brint i rørledningen fra HySynergy til Crossbridge Energy markerer vi begyndelsen på det, der kan blive en ny æra. En ny æra kræver dog at lovgivningen anerkender, at brugen af grøn brint, som erstatning for traditionel brint, bidrager til at opfylde de nuværende fortrængningskrav for danske brændsler. Vi håber og forventer selvfølgelig, at grøn brint også vil få en værdi, så det ikke kun er en meromkostning, men vitterligt kickstarter omstillingen af transportsektoren med storskalaproduktion," siger Finn Schousboe, CEO for Crossbridge Energy A/S.
"Første produktion og levering af brint til raffinaderiet er en vigtig milepæl for Everfuel og Crossbridge Energy, som bringer os et skridt tættere på at realisere vores vision om en bæredygtig brintøkonomi. Det har været en lang og kompleks rejse, men nu er vi i en position, hvor vi gradvist kan begynde at opskalere produktionen. Jeg vil gerne takke alle partnere og interessenter og især vores dedikerede medarbejdere, som har været medvirkende til at nå hertil. Desuden er jeg dybt taknemmelig for vores tålmodige partner og aftager Crossbridge Energy, som har set frem til at modtage brint fra Everfuel. Sammen har vi taget et svært første skridt i den grønne omstilling. Nu håber og forventer vi at samfundet følger efter," siger Jacob Krogsgaard, grundlægger og CEO for Everfuel.
HySynergy er et samarbejdsprojekt mellem hovedpartnerne Everfuel og Crossbridge Energy, med TVIS som overskudsvarmeaftager.
Everfuel og Crossbridge Energy vil bruge den kommende periode til gradvist at opskalere produktionen og optimere driften og har til hensigt at invitere udvalgte VIP'er, interessenter, partnere og medier til en officiel indvielsesbegivenhed senere på året.
HySynergy I er medejet med Hy24 som varetager verdens største brintinfrastrukturfond, hvoraf Everfuel ejer 51% og Hy24 ejer 49% af HySynergy I.
HySynergy I 20MW er blandt de største grønne brintproduktionsprojekter i Europa, og projektet er støttet med EUR 6,5 millioner fra Energistyrelsen og medfinansieret af Den Europæiske Union gennem Connecting Europe Facility med EUR 3,8 millioner.
For yderligere information, kontakt venligst:
Mads Tirsgaard Mortensen, Investor Relations Director, Everfuel, mm@everfuel.com, +45 7730 4727
Torben Øllegaard Sørensen, External Relations Advisor, Crossbridge Energy Fredericia, +45 4077 9257
Om Everfuel | www.everfuel.com
Everfuel ejer og driver grøn brintinfrastruktur og samarbejder med industrien for at forbinde brintværdikæden og levere brint til industri- og mobilitetskunder. Vores strategi fokuserer på at udvikle og etablere store brintproduktionskapaciteter i Danmark for at levere grøn brint til et stort og voksende europæisk marked, startende med fokus på Tyskland. Grøn brint, fremstillet af vedvarende sol- og vindkraft, er en 100% ren energibærer og nøglen til at dekarbonisere industrien og transporten i Europa. Vi er en ambitiøs virksomhed med hovedkvarter i Herning, Danmark, med aktiviteter i Danmark, Tyskland og Holland. Everfuel ejes af den stiftende investor E.F. Holding, Swiss Life Asset Managers, Hy24 og HyVC (et JV af ITOCHU Corporation & Osaka Gas Co., Ltd.), hvilket tilsammen afspejler omfattende industrielle, finansielle og kommercielle kompetencer, der er engageret i Everfuel's mission om en bæredygtig fremtid.
Om Crossbridge Energy| crossbridge.dk
Crossbridge Energy A/S driver raffinaderiet i Fredericia, som leverer 40% af det danske forbrug af flydende brændstoffer som benzin, diesel og jetbrændstof. Crossbridge Energy-raffinaderiet er blandt de absolut mest energieffektive raffinaderier i verden og absolut førende i Europa. Raffinaderiet leverer således overskudsvarme til fjernvarme svarende til det årlige forbrug af fjernvarme for mere end 23.000 almindelige husstande i hele Trekantområdet (TVIS). Der er cirka 285 medarbejdere i Crossbridge Energy A/S.